Bogen alle svømmeundervisere bør eje

Kan du svømme – eller er du vandkompetent?
Denne bog udfordrer den traditionelle forståelse af svømning som en teknisk disciplin med opmærksomheden rettet mod fire klassiske konkurrencestilarter. Vi vil med denne viden tværtimod vise, hvordan mere fokus på leg, oplevet vandkompetence og selvredning skaber en reel handlekraft i vand.
Med inspiration fra forskning, praksis og erfaring gennemgås begrebet vandkompetence som fundamentet for livslang glæde, tryghed og sikkerhed i vand.
Bogen giver dig et indblik i drukneforebyggelse, beskriver hjernens reaktioner i vand, kommer med ekspertudtalelser, og så præsenterer vi Selvredningsstigen™ – et gennemtestet didaktisk kompas til at lære børn og voksne at begå sig sikkert i og omkring vand.
Det er ikke bare en bog om svømning. Det er en invitation til at tænke vand anderledes – for at redde liv og skabe flere, trygge oplevelser i vandets verden.
Kort sagt, bogen alle vandundervisere og livreddere bør læse.
"Denne bog udfylder et videnshul, som har været overset i årtier."
“Vil du være med til at gøre en reel forskel?
Er du vandkompetent – eller vandinkompetent?”
Hvis du vil forstå, hvordan du kan forebygge drukning – for dig selv, dine børn og alle dem, du møder i og omkring vand – så er denne bog uundværlig.
Der findes mange bøger om svømmeteknik og træningsmetoder.
Men der findes ingen andre bøger, der så tydeligt og konsekvent sætter fokus på reel vandkompetence – fundamentet for al sikkerhed, tryghed og glæde i vand.
At være vandinkompetent er ikke et lille problem.
Det er en reel risiko.
For dig selv. For dine børn. For dine medmennesker.
Vi accepterer ikke, at mennesker ikke kan læse, skrive eller regne.
Vi ved, at manglende motoriske færdigheder giver dårligere livskvalitet.
Men når det gælder vand, accepterer vi en farlig blind vinkel:
Er du vandinkompetent, risikerer du – og dem omkring dig – at drukne.
Denne bog udfylder et videnshul, som har været overset i årtier.
Den gør op med gamle forestillinger om svømning, udfordrer misforstået brug af opdriftsmidler, og viser hvorfor vandkompetence bør være lige så naturligt som at lære at cykle, færdes i trafikken eller tage kørekort.
Bogen er relevant for alle, der arbejder med – eller færdes i – vand:
• undervisere, trænere og instruktører
• kystlivreddere og beredskab
• sejl-, kajak-, SUP- og dykkerklubber
• spejdere, søfartsskoler og forsvaret
• forældre, pædagoger og idrætslærere
• alle, der vil forstå vandets kræfter og lære at samarbejde med dem
Den er skrevet med både forskning, praksis og erfaring – og den rammer en balance mellem alvor og glæde, mellem respekt for vandet og kærlighed til det.
Som K.E. Løgstrup skrev:
“Du holder altid noget af et andet menneskes liv i dine hænder.”
Det gælder i allerhøjeste grad i vand.
Step 1:
Læs, forstå og anvend budskabet i denne nyskabende bog af Liselotte Christensen og Maria Jæger.
Det er ikke bare en bog – det er et fundament, en bevægelse og en invitation til at tage ansvar.
Opfordring:
Gå ud i verden.
Bliv vandkompetent.
Og red liv.
Jeg kan på det varmeste anbefale denne bog.
Den er relevant for alle, der – på den ene eller anden måde – møder vand.
Altså for os alle.”
“Grundbogen om Vandkompetence gør et markant indtryk ved sit modige og nødvendige opgør med en indgroet kultur i svømmeverdenen, hvor fokus traditionelt har ligget på aktiviteten svømning frem for mennesket i vandet. Bogen formår på overbevisende vis at flytte perspektivet fra teknik til kompetence, fra præstation til forståelse, og fra aktivitet til tryghed og livsduelighed.
Mange vil opleve begrebet som nyt, men bogen gør det både tilgængeligt og meningsfuldt. Den viser, at man kan være en dygtig svømmer uden nødvendigvis at være vandkompetent – en erkendelse med potentielt livsvigtige konsekvenser. For mig var dette en reel aha‑oplevelse.
Bogen er særlig vigtig som pensum på svømmelæreruddannelsen, idrætslæreruddannelsen, pædagoguddannelsen og i idrætsorganisationernes svømmekurser. Vand er et grundelement i vores liv, og det gode liv befordres af, at man kan færdes trygt og bevæge sig frit i alle elementer. Vejen til forståelse går gennem kropslige oplevelser, og når man lærer at mestre fri bevægelighed i vand, flytter man samtidig grænserne for sin egen formåen generelt.
Et af bogens stærkeste bidrag er den gennemførte kobling mellem teori og praksis. De mange eksempler, billeder og pædagogiske forklaringer skaber motivation og gør stoffet levende og anvendeligt. Tonen er positiv, engagerende og inviterende – og den gør det let at omsætte viden til handling.
Efter at have læst bogen står det klart for mig, at vandkompetence bør være et centralt tema i både skole og foreningsliv. Det er et forsømt område, som denne bog på fornem vis løfter frem i lyset. Jeg føler mig bekræftet i vigtigheden af området – og samtidig mere modig og motiveret for at tale sagen op, når lejligheden byder sig.
Grundbogen om Vandkompetence hører hjemme i skoler, foreninger, uddannelser og på politisk niveau. Den er et væsentligt bidrag til at skabe en mere tryg, inkluderende og kompetent vandkultur i Danmark.”
“Men hvis nu jeg have haft vanvittigt engagerede folk som Liselotte Christensen eller Maria Jæger som undervisere, havde jeg nok både haft større tryghed og glæde ved bevægelse i vand? Det er jeg ikke i tvivl om efter at have stiftet bekendtskab med deres fælles bog, som jeg læser som en velbegrundet opfordring til at opprioritere arbejdet med undervisning i brede vandkompetencer med en pædagogisk metode, der samtidig skaber større lyst og glæde ved vandet. Bogens afsnit om drukneulykker og sikkerhed er ikke rar læsning, men helt sikkert nødvendig læsning.
Læs hele anmeldelsen: https://www.idraetsplatformen.dk/blogs-2025/vandkompetence”
Om forfatterne
Liselotte Christensen og Maria Jæger har tilsammen over 55 års erfaring med svømmeundervisning og vandkompetence. De underviser og holder foredrag både i Danmark og på den internationale scene, og de brænder for at forene forskning, praksis og kreativitet i deres arbejde.
De har begge en uddannelsesbaggrund indenfor læring og undervisning, er vokset op i en svømmehal, og begge begår sig stadig på kanten i diverse svømmehaller som undervisere og bestyrelsesrepræsentanter.
Ligeledes arbejder Maria i bestyrelsen i Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, hvor hun endvidere repræsenterer Danmark i ILSE, hvor hovedfokus er drukneforebyggelse.
Liselotte har udviklet og forfattet en del af det undervisningsmateriale, der bruges i danske svømmeorganisationer, og så har hun lige sagt farvel til Lanzarote som HR chef, hvor hun samtidigt over de sidste par år har uddannet Club La Santas swim team og udviklet koncepter om både vandkompetence og læring.
Sammen har de skrevet syv børnebøger om vandkompetence og læring – fem af disse er oversat til engelsk – og nu denne bog, der sætter fokus på vandkompetence som fundament for trygge og sikre vandoplevelser.

