Praksisnær inspiration
Teoretisk fundament
Netværk

En klorvandsindsprøjtning til din undervisning

24 timer krydret med tør-workshops og vand-moduler.

Vi præsenterer et vældigt døgn fyldt med en masse inspiration, og det nyeste fra svømmetasken.

Her kan du få det, du lige står og mangler i dagligdagens undervisning.

Vi vil løbende løfte sløret for det præcise program, så du kan glæde dig endnu mere - men her er nogle eksempler på, hvad du kan se frem til:

Konflikthåndtering,  Leg & læring, forældrevejledning, refleksiv svømning, selvredning, dykning, udspring, hydrodynamik og stilarter.

Et er sikkert: det bliver VANDvittig spændende. 

Havfruer og -mænd kan ikke lide COVID-19 (1)
Klorakademi-2--edited

Indhold i modulerne

Du vil i de seks moduler have forskellige valgmuligheder for både våd- og tøroplæg. 

Modul 1: 

  • Konflikthåndtering v/Liselotte Christensen (tør)
  • Aqua-aerobic v/Liv Nielsen (våd)

Modul 2:

  • Er du taknemmelig for det du fik? v/Bente Aalling Skovgaard (Tør)
  • Hydrodynamik v/Liselotte Christensen (Våd)

Modul 3:

  • Refleksiv svømning v/Liselotte Christensen (Våd)

Modul 4:

  • Pilates v/Liv Nielsen (tør)

Foredrag: Tipping Minds v/Liselotte Christensen

Modul 5:

  • Aqua-aerobic v/Liv Nielsen

Modul 6:

  • Jeg kan, jeg vil, jeg gør det! v/Bente Aalling Skovgaard (Tør)

 

*der bliver løbende afsløret mere af programmet


Tilmeld dig her

Læs mere om de enkelte oplæg her:

Konflikthåndtering (Modul 1)

Tør workshop, lørdag kl. 13.45, med Liselotte Christensen                               

Liselotte sætter her fokus på, at du ikke kun skal overleve de konflikter og uoverensstemmelserne, som du møder på din vej – men at du også skal også kunne lægge dem fra dig – og nyde, at du kan tackle de udfordringer, som konflikter giver.

Aqua-aerobic (Modul 1)

Våd workshop, lørdag kl. 13.45, med Liv Nielsen

Hop ned i vandet til en god gang motion for hele kroppen. Balancen styrkes, og du vil blive udfordret til at holde hovedet over vandet. Prøv på egen krop og få inspiration til din egen undervisning.

Er du taknemmelig for det, du fik? (Modul 2)

Oplæg, lørdag kl. 15, med Bente Aalling Skovgaard

Hvad er taknemmelighed egentlig for en størrelse? Og hvordan påvirker den din hverdag? Hvad bruger vi taknemmelighed til? Hvordan ville tilværelsen se ud uden taknemmelighed? Kan vi være taknemmelige hele tiden? Hvem styrer din taknemmelighed?

Er du taknemmelig? Er dit liv værdigt?


Hydrodynamik (Modul 2)

Våd workshop, lørdag kl.15, med Liselotte Christensen

Eureka!

Det siges, at i oldtidens Grækenland, sagde Arkimedes "Eureka!", da han tog et bad. "Eureka!" - "Jeg har fundet (det)" - et udbrud til fejring af en opdagelse. Det var Arkimedes, der opdagede en af de mest fundamentale love i fysikkens verden, da han indså at så mængden af vand, der flød over og ud af karret, var afhængigt af, hvor meget af hans krop, der var nedskunket.

Læren om hydrodynamik er essentiel for forståelse af din krop i vandet. På denne workshop skal du udsættes for vandets kræfter, og hvordan du kan undervise og skabe erfaring om hydrodynamik ved dine svømmere.

Måske når du endda til en erkendelse, som retfærdiggør udbruddet: ”Eureka”


Refleksiv svømning (modul 3)

Våd workshop, lørdag kl. 16.45, med Liselotte Christensen

Kroppen er stand til at svømme, den skal bare lige lære hvordan.

Når du arbejder refleksivt med dine svømmere, så de hele tiden har hjernen med. Liselotte har nogle helt konkrete spørgsmål, hun stiller sine svømmere og nogle meget simpe trin, som hun følger for at kunne optimere deres kunnen umiddelbart. 

Når en stilart skal optimeres, kan man enten gentage den samme fejl igen og igen, eller man kan lave en masse andre aktiviteter og øvelser, som gør svømmeren bevidst om, hvordan vandet reagerer på bevægelsen. Det sidste er værd at arbejde med, da balanceøvelser med forskellige stillinger udfordrer hjerne og krop mere end at svømme det samme igen og igen. 

MEN, hvordan sætter du fokus på den refleksive tilgang i din undervisning, når du har svømmere i vandet - deltag i denne workshop og få konkrete redskaber, som du kan anvende med det samme hjemme i din egen svømmehal.

 

Tipping Minds 

Foredrag lørdag kl. 20.10, med Liselotte Christensen

Foredraget handler om, hvordan vi mennesker hele tiden begrænses af vores overbevisninger og derfor står i stampe med nye ideer, ønsker om nye vaner og manglende handlemuligheder. Med en opløftende og inspirerende tilgang lærer du en masse om, hvordan din hjerne forhindrer dig i at gøre det, du egentlig gerne vil – så du kan gøre det, du gerne vil og med god energi.


Aqua-aerobic (Modul 5)

Våd workshop, søndag kl. 8.30, med Liv Nielsen

Hop ned i vandet til en god gang motion for hele kroppen. Balancen styrkes, og du vil blive udfordret til at holde hovedet over vandet. Prøv på egen krop og få inspiration til din egen undervisning.

Mød undervisere og oplægsholdere

Disse gale og geniale mennesker vil inspirere, begejstre og tage jer med på en tur igennem hver deres felt.

En ting har de tilfælles: de brænder for læring.

Glæd dig til at møde dem - og så må du være dommer over, om de er gale eller geniale (eller måske begge)

Liselotte Christensen

Liselotte har arbejdet med undervisning hele sit voksne liv - ikke kun som svømmeinstruktør, men også som skolelærer, skoleleder og coach. 
Liselotte vil bl.a. holde foredrag lørdag aften om Tipping Minds.

John Mogensen

John er bl.a. chef for den Nordsjællandske livredningstjeneste, tidligere landsholdssvømmer, Cand. scient physiology og træner på mange niveauer - er det nogen, der har styr på sikkerhed, så er det John!

Ray Lau

Ray er skoleleder og bosiddende i London. Han har en master i læring og undervisning fra Oxford, uddanner lærere for Swim England og så har han over 25 års erfaring med svømning.

Bente Aalling Skovgaard

Bente arbejder til dagligt som lærer og læsevejleder. Hun er tidligere landsholdssvømmer og har bl.a. deltaget i de paraolympiske lege. Bente har et fysisk handicap, men har til trods ualmindelig almindelig hverdag.

Liv Nielsen

Liv er indehaver af The Walking Coach, og har 25 års erfaring med fitness. Hun underviser i bl.a. pilates og aqua aerobic.

Maria Jæger

Maria er svømme- og undervisningsnørd. Hun er uddannet lærer, cand. scient idræt og sundhed og coach.

Remi Johannesen

Remi er lærer og svømmelærer i Hvidovre. Han har over 15 års erfaring i klorverdenen og inspiration til vores karakter; Remi.

Gal eller genial?

Vi løfter snart sløret for flere undervisere og oplægsholdere

Gal eller genial

Vi løfter snart sløret for flere undervisere og oplægsholdere

Inkluderet i prisen er:

  • Deltagelse
  • Overnatning på skolen
  • Foredrag lørdag aften
  • Frokostbuffet lørdag
  • Kaffe og kage
  • Aftensmad
  • Dessert og vino
  • Morgenmad
  • Frokost to-go


Jeg vil med
Overnatning på hotel kan tilbydes, ca. 15 minutters køreafstand 700,- på enkeltværelse 1200,- for dobbeltværelse

Vi ses snart

Når man glæder sig SÅ meget til noget, er det fedt at kunne se, når man nærmer sig. Har du sikret dig en plads?

00

dage

00

timer

00

min

00

sek