Bliv sikker i vand og omkring vand
Familie- og børnesvømning på Fyn
Selvredning og vandglæde
Er du fascineret af vores metoder og viden, så kan vi glæde dig med, at vi har undervisning på Fyn.
På vores hold arbejder vi primært med Selvredningsstigen™ og de fire grundfærdigheder, så I lærer det vigtigste - nemlig at kunne klare sig selv 100% i vandet.
Vores mål er at skabe en tidlig succes i vand, så børnene (og de voksne) forelsker sig i vandet og derfor vil fortsætte deres vandrejse selv, når de slipper os igen.
Vandkompetencer og fokus på den enkelte
Passer vi sammen?
Kan du genkende dig selv i nedenstående, er du det rigtige sted
- Du vægter selvredning højere end stilartssvømning
- Du ønsker, at dit barn (og du) skal blive glad for vand
- Du ønsker svømning med flexibilitet
- Du ønsker undervisere med høj faglighed
- Du vil tage del i dit barns læring og også selv lære
Familiehold
Holdet er flexibelt, så I kommer de søndage, der passer i jeres program. Er i morgenmennesker kommer I kl. 9, men vil I sove længere, kan I trække den til senere.
Kl. 10 har vi altid fælles aktivitet.
Her har vi tre bassiner til rådighed.
Det går hurtigt med pladserne på dette hold.
Sæsonen går fra September-Juni
Pris:
Barn + voksen = 3000,- for hele sæsonen
Ekstra deltager = 1200,- pr person for hel sæson
Faktura kan deles i to efter ønske.
Ønsker I plads eller mere information, skriv da til Maria på Maria@Ypisa.com.
I har først plads, når der er godkendelse herpå.
Fortæl mig, når der er nyt
Vil du vide, når vi finder på nye ting - fx camps - så skriv dig op, så du ikke misser noget
Mød dine undervisere
Alle vores undervisere har det til fælles, at de ELSKER vand. Desuden har vi altid mere end en med gyldig livredderprøve tilstede. Ud over det har de både en masse til fælles og en masse forskeligheder og viden.
Vi stiller i år med et stærkt hold, som vi er ret så stolte af:
Lea "Skrap" Grønnemose
Lea er en skrap, kærlig og kompetent svømmeunderviser, som også elsker at berige børn med sin viden.
Hun elsker vand og undervisning, hvilket tydeligt ses og smitter af på svømmerne.
Lea har mere end 12 års erfaring med at undervise i svømning på forskellige holdtyper.
Lea er ligeledes medstifter og formand for foreningen.

Maria Enhjørningetæmmer Jæger
Maria er et legebarn med stort "L". Hun har en legende let og positiv tilgang til læring. Hun er passioneret og engageret i den enkeltes udvikling, og du kan ikke komme igennem hendes undervisning uden et smil på læben.
Maria har undervist i svømning i over 25 år og uddannet instruktører og lærere i både ind- og udland. Hun er ligeledes medejer af YPISA, hvis metoder vi bruger her hos os, sidder i Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed og ILSE (International Life Saving Europe).
Maria er desuden medstifter og bestyrelsesmedlem i foreningen.
(Lakse)Anders Askholm Vad
Anders har arbejdet med undervisning både i vand, på land og i luften gennem mere end 20 år. Til dagligt arbejder han som lærer. Anders ELSKER vand og er gerne den første der hopper i, og den sidste der kommer op igen.
Psst, spørg ham gerne, hvordan man "laver en laks" ;-)
Anders sidder ligeledes i bestyrelsen i foreningen.

Britt Ellebjerg Havfrue Birkemose
Britt er VANDvittig ... Ment på den måde, at Britt bruger og har brugt rigtig mange timer både i vandet (som tidligere konkurrencesvømmer) og på kanten (som underviser de sidste 20 år).
Nu er vi så heldige, at Britt også skal undervise ved os.
Rasmus gammelfar Bøhnke
Ifølge vores svømmebørn er Rasmus den ældste underviser ... Så det holder vi fast i.
Rasmus har undervist i svømning i mere end 10 år i Gudme Svømmeklub, men er nu en del vores hold af legebørn.
Marianne "farmormor" Jæger
og ja, det må I også gerne kalde hende farmormor ;-)
Marianne er mor/svigermor til mere end én af underviserne (og kan derfor siges at være skyldig i, at foreningen overhovedet eksisterer), mormor og farmor til nogle af deltagerne og "kagemor", når vi har arrangementer.
Marianne har brugt ca. 1 mio timer (plus/minus) i diverse svømmehaller som både svømmemor, hepper og official. Og så har hun et DM i vandski i rygsækken (3. plads). Marianne vil være at finde i vandet med børnebørn og til diverse arrangementer i foreningen.
Anja Flydeekspert Wahl
Anja elsker børn i alle aldre. og så er hun mester i at flyde.
Anja var selv voksen førend hun knækkede koden og lærte at dykke. Hun kunne ikke lide at få hovedet under vand, medmindre hun hoppede i.
Anja er en meget empatisk underviser, og hun elsker at være med til at hjælpe andre med at lykkes.
Anja har undervist i svømning i mere end 12 år.

Lasse Legeonkel Wahl Jensen
Lasse elsker vand og mestrede flere vandkompetencer, før end han kunne gå. Han er teamets yngste underviser og rutineret legeonkel.
Lasse startede som hjælpetræner allerede, da han var 12 år. Til daglig har han afsluttet efterskoleophold og skal læse videre - hvem ved, måske han bliver præget til en pædagogisk retning ;-)
Martin Buchannon Jæger Grønnemose
Martin er ikke kun vokset op med serien Baywatch, han er også det tættest vi kommer på vores helt egen Mitch Buchannon.
Martin har gået til svømning, fra førend han kunne gå, været habil konkurencesvømmer og arbejdet som livredder flere steder. Pt. er han livredder i Idrætscenter Midtfyn, hvor han også underviser (og holder øje) for os. Og så er han uddannet livredderdommer
Thala "Tjotjal Militjær" Lund Sandberg
Thala har leget med os siden hendes ældste gik på babyhold (6 år siden), men er nu klar til at indgå som underviser fra sæson 26-27.
Thala er selv yderst kompetent i vandet: med baggrund som landsholdsdeltager i militær-femkamp, tidligere svømmekonsulent for DGI Fyn, og mangeårig undervisningserfaring.
Thala er et kæmpe legebarn, krydret med militær autoritet og med en ordenlig omgang pædagogisk tilgang passer hun godt ind i vores klor-familie.
Tenna Tosse Wahl
Tenna startede ved os, da hun i sæson 2024-25 tog sin svømmelærerpraktik på vores hold. Inden der var hun svømmemor med sine to børn på vores hold. Nu kan hun ikke undvære os og er derfor blevet underviser hos os.
Tenna er uddannet lærer fra den frie lærerskole, men har forinden levet i vandet i form af både egen svømning og sin rolle som livredder.
Carina Dahl Grr' Jørgensen

Mette Hovedspring Jæger
Når Mette ikke er i svømmehallen eller rejser verden rundt, arbejder hun på hæmatologisk afdeling på OUH.
Mette kommer både dybt (dykkercertifikat) og højt til vejrs - hun har nemlig lavet "hovedspring" fra 47 meters højde (bungee jump der endte med et dyp i vandet).
Er du i tvivl om noget?
Fx hvilket hold dit barn passer på? Så skriv endelig, så finder vi ud af det.