0

Armvinger

Sikkerhed • Falsk sikkerhed  • Lær at svømme

Alle forældre ønsker at gøre det bedste for deres børn, og mange putter derfor fejlagtigt armvinger eller andre påsatte opdriftsmidler på deres børn. Ligemeget hvor smarte eller farverige de end måtte se ud, så sænker de barnets udvikling og er et problem ift. sikkerhed.

“Men er de virkelig så slemme?”

Dette spørgsmål har vi fået rigtig mange gange. Hvis barnet ikke kan svømme, kan det umiddelbart virke som en god ide at give det armvinger på for at støtte deres opdrift. Men genovervej det lige … Ud over risikoen for at armvingerne glider af armene, mister luft eller at strømmen ved stranden trækker barnet væk fra land, er det også virkelig svært for barnet at bevæge sig - og vende sig, hvis barnet skulle ligge på maven med ansigtet i vandet. 

Der ud over giver det en falsk tryghed - og dette både for forældre og børn:

  • Forældre (eller en anden voksen med ansvar for barnet) kan blive fristet til ikke at være så opmærksom, hvis barnet har armvinger på. Deres øjne er låst fast til barnet lige indtil, de ikker er det længere… De mangler noget i tasken, kigger på et andet barn, kigger på telefonen eller snakker med nogen - det er desværre nok tid til, at noget kan gå galt. Børn er små Houdinier; de vil bryde fri fra deres lænker (læs: armvinger). Det er ikke et spørgsmål om “hvis”, men “hvornår”, de får dem af.

 

  • Børn er mere risikovillige, når de har armvinger på. De kan blive FOR selvsikre, og dette endda i farlige situationer, hvor de brude være på dupperne. Ved at have haft armvinger på, har børnene lært, at hvis de hopper i vandet, vil de automatisk komme op til overfladen igen grundet opdriften. Hvor mange børn forstår Archimedes lov? (du ved, den med kroppen nedsunket i væske?)... Hmm, ja, mange voksne forstår den heller ikke helt, men det essentielle er, at voksne ved, at opdriften for barnet skabes af armvingerne (da luft er lettere end vand) - dette ved barnet ikke nødvendigvis. Når et barn hopper i vandet og kommer til vandoverfladen, uden at gøre noget som helst, hvad skal de så ellers lære, andet end: “det er sådan, det virker!”

 

Vi ønsker, at børn skal blive trygge i vandet, armvinger er bare ikke måden at gøre det på. Men bare rolig, det er slet ikke så svært: smid armvingerne ud, hold øje med barnet, når I er tæt på vand, og vigtigst af alt, meld dit barn til svømning - jo før jo bedre - eller lær dem selv at svømme, hvis du har mod på det.

“Men jeg føler mig mere sikker, når de har armvingerne på” - nemlig, det' lige det, der er problemet. MEN vores bedste forsvar mod drukneulykker er opmærksomhed, og alt, der giver os en grund til ikke at være det, er et problem.

Læs mere om, hvad påsatte opdriftsmidler gør ved barnets udvikling, og hvad du kan gøre istedet, i QR-koden om “påsatte opdriftsmidler”.